TAVSHED  KRÆVER EN GOD GRUND

For engang var I mørke, men nu er I lys i Herren; lev som lysets børn, for lysets frugt er lutter færdighed og sandhed; lad kun det gælde, som behager Herren, og tag ikke del i mørkets frugtesløse gerninger, men afslør dem. For man skammer sig ved blot at nævne, hvad de gør i det skjulte, men alting kommer for dagen, når det afsløres af lyset. For alt, hvad der kommer for dagen, er lys.
 (Paulus Brev til Efeserne)

Og du skal ikke lukke dine øjne
og stå afmægtig, når det onde sker. 
Men trofast mod hver kalden i dit hjerte
 skal du forkynde, hvad du gemmer der.
Halfdan Rasmussen

 

Magt korrumperer. Besiddelse af en magtposition indebærer, at indehaveren af den i stedet for at se på rigtigt og forkert også gør en del for at bevare eller udbygge den. Den spekulative del er inspirationen til Hans Magnus Enzensbergers lille essaysamling “Magt ogI visse sammenhænge kan ordet også have en grovere eller mere negativ klang, når det bruges om en gruppe, der opfattes som useriøs, uorganiseret eller endda asocial

• .

forbrydelse”, hvor han med datidens eksempler konkluderer, at jo mere magthaverne i et politisk system beskytter sig selv mod sin befolkning, des mindre demokratisk er det. Læs konklusionen: https://www.alternativt.eu/til-forraederiets-teori-af-hans-magnus-enzensberger 

 

 

I det omfang, det politiske system styres af en slags slæng, bestående af ledende embedsmænf, rådgivere og politikere, svinder troværdighed og tillid.

Ligesom i de nære relationer ligger der en forventningsafstemning bag.  gælder det også forholdene mellem individer og system. Disse relationer oplever jeg som værende inde i en svækkelsesproces.

Ingen kan levere tillid på kommando. Tillid og gensidig respekt er resulatet af handlinger og erfaringer over tid.

Når der opstår slæng

Ved “slæng” forstår jeg her: I visse sammenhænge kan ordet have en grovere eller mere negativ klang, når det bruges om en gruppe, der opfattes som asocial.

Slæng er kredse, der i det skjulte her konsekvent og altid  varetager usaglige magthensyn i det skjulte.

Eksempler:
I tvangsanbringelsessager  anbringes for ofte for ikke at udsætte politikere og ledende embedsmænd for passivitet

 

Når et menneske modtager en meddelelse som, at vedkommende er under mistanke for socvilt bedrageri, skal kommunen udførligt vejlede  vedkommende om sin retsstilling som mistænkt, herunder om at vedkommende er beskyttet mod selvinkriminering

I Jobcentersager sparer kommunen 150.000 årligt på  at holde invalider, der ikke kan vende tilbage til arbejdsmarkedet, på lave ydelser som fx kontanthjælp.

Kommunerne overholder stort set aldrig Databeskyttelsesforordningens bestemmelser om berigelse (artikel 16,) og anvendelsesbegrænsning (artikel 18).  Under henvisning til en bestemmelse i Kommunestyrelsesloven ( § 148, stk. 1) mener Ankestyrelsen ikke, at den kan behandle sager om urigtigs påstande i sagsfremstillingen. De skal så forlods henvises til Datatilsynet, der til gengæld udelukkende kan tage stilling til udsagns sandhedsværdi og fuldstændighed, men ikke gå ind i sagsbehandlingen.

Individet kan ikke stille noget reelt op i disse sager, for de organer, der skulle have beskyttet: Ankestyrelse, Datatilsyn, Byret osv. virker ikke, dels på grund af ulige repræsentation, dels på grund af lange sagsbehandlingstider.

 

De sammenvoksede aktører: KL, embedsmænd fra Socialstyrelse ol., ansatte  i kommuner og Ankestyrelsen, danner et slæng og fører samtaler, som familie eller andre individer afskæres fra at deltage i. På den måde opstår mørkets kræfter, og det samlede system forekommer mig degenereret og dekadent – desværre under de politiske partiers beskyttelse.  Motivet fatter jeg ikke – men omfanget er gigantisk og måske “Too big to fail.”

 

Det helt afgørende element er de skjulte dagsordener: Det, man skal holde kæft med for ikke at blive afsløret. Hvor Databeskyttelsesforordningen skal beskytte individet mod systemet, kan det jo ses, at det sjældent sker. Omvendt får individet ikke den retsbeskyttelse, systemet skulle have ydet.
Der mangler transparens.

 

Når det hedder sig, at tavshedspligt  kræver en god grund, kan det her dels være til et menneskes privatliv (GDPR), eller til en intern beslutningsproces, mens den står på. Jo mere følsom eller indgribende sagen er, des klarere skal begrundelsen og lovhjemlen til tabshed være. Tavshed er undtagelsen, gennemsigtighed er reglen.

 

Det ender  med forduftet oprigtighed og tillid. Under disse vilkår drukner tilliden som en hval i et spøgelsesnet.

 

• .