af Mikael Hertig, cand. scient. pol.

 

 

Anmeldelse af DR: Adam Holm, “Kampen om Historien” om “Jihadismen og kampen mod Vesten”

Danmarks Radios tendens til konformisme og borgerlig tilpasning

 

Jeg vil for fremtiden lejlighedsvis anmelde DR-udsendelser. Der vil, håber jeg, komme både ros og ris ud af det, men tendensen er og bliver skeptisk.

Jeg lytter gerne til Adam Holms serie “Kampen om Historien”, og mit indtryk er, at der er tale om svingende kvalitet og retning. Han har af og til været meget modig, og mit billede af hans udsendelser er bestemt ikke entydigt negativt.

Jeg savner ofte det kritisk-venstreorienterede perspektiv i DRs udsendelser i det hele taget, men ser høk kvalitet i fx. “Verden ifølge Gram.”

Mit hovedindtryk er, at man skal forstå DRs politiske orientering som præget mest af de geografiske grundbegreber “Proximité” og “Espace“, nærhed og rumlig afstand.  Det er nu min fordom og min hypotese, at jo nærmere vi kommer den danske politiske hverdag, des mere konform og systemukritisk bliver fremstillingerne. Men dette er jo ikke undtagelsesløst.

Konklusion

1. Perplexitys Konklusion

Udsendelsens indhold og retning ville  have været langt mere humanistisk og analytisk, hvis den var sammensat med Jakob Skovgaard-Petersen og Lars Erslev Andersen, snarere end med Hoffmann og Sheikh, som typisk trækker emnet i en mere konfronterende eller dogmatisk retning. Dermed ville forståelsen af Islam i programmet afspejle forskningsfeltets nuancer og kompleksitet, snarere end snævre eller polariserende fortolkninger.

 

2. Min konklusion

Et flertal i dansk politik støtter, hvad jeg ser som en strukturel racistisk retning. Der er en tendens til, at enhver muslimsk person skal kunne mistænkes for i det skjulte at ville “sætte islam højere end demokratiet”, arbejde på et dansk Kalifat osv. Det handler Adam Holms udsendelse overhovedet ikke om. Men ved at lade den handle om Islam og Jihads krigeriske hensigter i forhold til vestlige demokratier bærer han alligevel ved til det i forvejen lystigt brændende bål.
I det omfang, udsendelsen kan tilskrives Adam Holm selv,  er den politiske slagside tydelig og skuffende. 

 

 

 

 

 

 

 

 

Metode og værdipræmisser

Jeg opfatter mig som humanist og her orienteret i retning af samfundsvidenskabelig værdirelativisme og behavioralisme. Jeg er således skeptisk overfor den rene “objektivisme” i samfundsvidenskaber og humaniora. Således ser jeg også Adam Holm.

 

Metode. Jeg har stillet følgende spørgsmål til mit AI, Perplexity.  Det er  virkelig en diskussion værd, om spørgsmål overfor AI bare giver perfekt medløb hver gang, som her?
Jeg har i andre sammenhænge erfaring for, at AIets eget værdigrundlag ikke harmonerer med mit, og så skændes Perplexity og jeg.

Indvendinger mod metoden er legio.

Uden at skændes med den om værdigrundlaget fik jeg nedenstående ud af det:

Spørgsmål:

Forståelsen af Islam, islamisme og fjendtlighed overfor Vesten

 

I Danmark har der længe efter mit indtryk udspundet sig en faglig strid mellem to hovedpersoner indenfor religionsvidenskaben, Jakob Skovgaard-Petersen og Thomas Hoffmann. Mediestriden har – igen efter min oplevelse – lagt Jakob Skovgaard-Petersens mere nuancerede og humanistiske helhedsforståelse død. Islammodstanden bærer så at sige dansk politik i en noget eugenisk retning, og det er måske derfor væsentligt at se Adam Holms emnevalg, problemformulering og approach i dette lys.

Ved siden af religionsvidenskaben har vi i Danmark også forskere med indsigt i mellemøstlig praksis, fx Lars Erslev Andersen mfl. på universitetsniveau og dertil også redaktører/journalister med indblik i Mellemøsten i dag.

DR bragte 26. oktober  Adam Holms udsendelse om Islam og islamisme, jihad osv med henholdsvis Hoffmann og journalisten Jakob Sheikh. ¹Titlen på udsendelsen brugte ordet “Jihadisme” og ikke som her adspurgt “islamisme”  Jihad

 

Havde udsendelsens retning og forståelse af Islam fået et nogenlunde tilsvarende indhold, hvis den havde været gennemført med Jakob Skovgaard-Petersen og Lars Erslev Andersen i stedet for?”

 

Perplexity svarer:

 

Hvis DR’s udsendelse om Islam og islamisme, jihad osv. havde været sammensat med Jakob Skovgaard-Petersen og Lars Erslev Andersen i stedet for Thomas Hoffmann og Jakob Sheikh, ville programmets retning og forståelse af Islam sandsynligvis have været væsentligt mere nuanceret og humanistisk orienteret. Skovgaard-Petersen er kendt for at insistere på en bred og refleksiv samtale om islam, der tager højde for religionens intellektuelle, historiske og sociokulturelle variationer, i modsætning til mere snævre eller essentialistiske tilgange.

Jakob Skovgaard-Petersens forskning har fokus på Islam som en historisk udviklet og dynamisk religion med mange tolkninger og praksisser. Han lægger vægt på, at forskere og offentlighed bør have en roligere og mindre konfrontatorisk samtale om islam. Hans værker fremhæver, hvordan Muhammed og islam konstant genfortolkes gennem historien, og at det er vanskeligere end ofte antaget at adskille “et egentligt islam” fra de mange muslimske praksisser og forståelser. For Skovgaard-Petersen truer de snævre islambegreber forskningen og den offentlige debat på området.

Hoffmanns tilgang

Thomas Hoffmann er mere interesseret i tekster og dogmatiske udlægninger, især hvordan islamistiske grupper bruger religiøse begreber som jihad og sharialovgivning til at legitimere vold. Han argumenterer for, at forskningen ikke skal underkaste sig de troendes egne tolkninger, da det i hans optik ville føre til “mikrofonholderi”  ²Det er perplexitys gengivelse. Men hvis man acceptere det, så er det vel påfaldende, at Hoffmann er ekspert i eksegese og dogmatikog hindre kritisk analyse af de mere problematiske aspekter af islam.

​

Lars Erslev Andersen og praksis-orienteret forskning

Lars Erslev Andersen repræsenterer en praksisorienteret og ofte sikkerhedspolitisk tilgang til Mellemøsten, hvor islam og islamisme forstås i lyset af konkrete politiske og sociale processer. Han er kendt for sine analyser af, hvordan islam som religiøst, politisk og kulturelt fænomen manifesterer sig i nutidens mellemøstlige samfund og i relation til vesten, uden at reducere emnet til dogmatik eller ideologi alene.

Mulige forskelle i udsendelsens retning

Med Skovgaard-Petersen og Erslev Andersen kunne udsendelsen sandsynligvis have haft:

• Større fokus på islams mangeartede historiske og kulturelle udtryk.

• En mere analytisk og mindre polemisk tilgang til spørgsmål om islamisme og jihadisme, hvor disse fænomeners opståen og betydning sættes ind i bredere politiske og sociale kontekster.

• Mindre vægt på tekstekspertise og mere på empirisk praksis samt diversitet blandt muslimer globalt og i Danmark.

• Færre apokalyptiske billeder af islam som trussel mod vesten og mere nuancerede diskussioner af samspillet mellem islam, politik og samfund.

Konklusionen er altså, at udsendelsens indhold og retning ville være langt mere humanistisk og analytisk, hvis den var sammensat med Jakob Skovgaard-Petersen og Lars Erslev Andersen, snarere end med Hoffmann og Sheikh, som typisk trækker emnet i en mere konfronterende eller dogmatisk retning. Dermed ville forståelsen af Islam i programmet afspejle forskningsfeltets nuancer og kompleksitet, snarere end snævre eller polariserende fortolkninger.