Til Marie Louise Toksvig, DR P1.

af Mikael Hertig,. folkepensionist, cand. scient. pol

 

 

 Midten som hullet i håndvasken

 

 

Hvor står den politiske midte?  Har den selv et bevidst ideologisk ståsted?   For mig ligner den hullet ved håndvasken, der bruges, når hænderne skal fedtes grundigt af, og skidtet skal skylles ud.

Hvor var den politiske midte i Hitlertyskland, hvor var pressen og den offentlige mening?   Læs denne: https://www.alternativt.eu/til-forraederiets-teori-af-hans-magnus-enzensberger

Med andre ord er lovprisningen af den politiske midte som magtens centrum støttet af en forbavsende ukritisk og uselvstændig presse. Man kunne kalde det normalitetens sejr over forstanden.

 

 

At deklarere sit ståsted, sine værdipræmisser

 

Både den tyske sociolog og økonom Max Weber 1864-1920   og siden den svenske ditto Gunnar Myrdal (1898-1987) har det  bærende budskab, at uden subjektivitet er der ingen samfundsforskning.  Myrdal forlanger, at man som forsker (for min regning også som journalist) skal tilkendegive sine holdninger. (“Værdipræmisser”). og så vidt muligt gøre rede for de valg, man træffer i dokumentationsprocessen. Meningen er at tage det indre opgør mod egne hvide pletter og fordomme. “Man skal spørge virkeligheden således, at den får en fair chance for at sparke tilbage”.(Myrdal, efter hukommelsen).

 

 

 

 

 

Hvordan bliver man “upartisk”?

Det her ligner en forveksling mellem objektivitet og en indbildt “neutralitet”, hvor man bilder sig selv ind, at en videnskabsmand eller journalist kan være en forudsætningsløs og neutral iagttager uden egne værdier og grundsyn. Dermed forsvinder ethvert kriterium for væsentlighed. Læs gerne Imanuel Kant “Kritik der reinen Vernunft”. https://de.wikipedia.org/wiki/Kritik_der_reinen_Vernunft

 

Det forekommer åbenbart, at den neoliberale økonomi og New Public Management er blevet til usynlige, af alle godtagne  dagsordener. De præsenteres vanemæssigt og kritikløst, som om der ikke findes andet, og som om der ingen anden økonomisk politik er mulig.

En kapitalistisk orienteret udgave af økonomisk politik opfattes som upolitisk og objektiv.

Man så det ved afpubliceringen af  dokumentaren “Grønlands hvide guld”, hvor professor Kjeld Møller Petersen i raseri kritiserede udsendelsen for at være “ude i et politisk ærinde”. Heraf tillader jeg mig modsætningsvis at slutte, at han opfatter sin egen nationaløkonomi som apolitisk, uoolitisk og dermed “objektiv”.

 

En af grundene er den fantasiløshed, journalistikken selv er præget af. Til den hører kriminaliseringen af “partiskhed” i det hele taget. Man er usaglig, også hvis man er ude i et kendt og erklæret ærinde. Hvis man ikke mener noget med sin journalistik, er det jo lettere at være “objektiv”.

Politik og presse handler i hverdagen om at henlede og aflede opmærksomhed¹Læs Bachrach & Baratz: “Two faces of Power” og “The Art of Non-Decision-making”. Det sker altid ud fra et politisk ståsted. Man kan ikke stå ståstedfrit. Det nye er bare, at det skal camoufleres.

 

Upartiskhedens politiske ideologi

Har man ikke et ståsted, et veldefineret værdigrundlag, så opstår der en slags upartiskhedens ideologi, der kanoniserer ligegyldighed som ny religion. Simpelt sagt: Hvis alt er lige gyldigt, bliver alt ligegyldigt. Så kan magtens håndværkere arbejde frit og upåagtet-

 

Dyrkelsen af denne ligegyldighedens midte ved håndvasken afspejler Poul Schlüters frase: “ideologi er noget bras”.

Neutralitetens ideologi lovpriser forestillingen om, at objektivitet uden værdier kan eksistere i pressen og videnskaben. . På den måde kommer ligegyldighed, indbildt værdiløshed og en påstand om “saglighed” til at blive blandet sammen til  værdiløshed og ligegyldighed.

 

Hvis et “problem” skal forstås som spændingen mellem en tilstand (deskriptivt) og et subjektivt ønske (normativt), kan det ikke nytte noget, at man piller  det subjekltive ud af ligningen, for så er der ikke noget tilbage. Subjektiviteten, værdigrundlaget, fylder det halve af problemet.

 

 

Saglig og usaglig interesse

 

Juraen skelner mellem den saglige og den usaglige interesse. Den saglige er den synlige, åbenbare norm, den retsregel, der skal sammenholdes med den faktiske tilstand. Hvis der er en skjult interesse, som påvirker indholdet af en afgørelse, kan afgørelsen være ugyldig som følge af magtfordrejning eller inhabilitet. Begrebet “saglige interesse” er derfor central i et retssamfund, både i strafferetten og i forvaltningsretten.

Geometrisk sprog: “ekstremist” og “radikaliseret”

Jo længere et synspunkt er fra håndvasken, des mere beskrives det med nedsættende ord: “radikaliseret”, “yderligtgående” (https://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=yderligtg%C3%A5ende&entry_id=12007785)og  “ekstremistisk” er  adjektiver, der ikke blot er nedsættende om dem, der mener noget, det har da også vundet indpas i straffelovens synderegister,

Efterhånden er der opstået  en tendens til at indføre skærpet sindelagskontrol. Men midten beskrives ukritisk som rigtig, og alt, hvad der er ude i periferien er forkert.
Men væsentlighedskriteriet mangler, for der mangler værdipræmisser.

Passivitet belønnes. Lad magtudøverne være i fred?

Vi er ved at være derhenne, hvor det er kritisabelt at kritisere noget, hvis man er “ude i et politisk ærinde”. Rollen som redaktør, journalist eller videnskabsperson er efter denne stadige mistænkeliggørelse derhenne, hvor det “aktivistisk venstreorienterede” er kritIsabelt med støtte fra Dansk Folkeparti, der ynder at se sig selv som uden ærinde,. og navnlig forlanger af DR og RUC, at den sociale indignation, menneskerettigheder og lignende ikke må indgå i værdipræmisserne i programmer eller forskningsaktiviteter.

 

DF fik oprettet et højreorienteret universitetsinstitut

 

Tænk på DFs rolle i  oprettelsen af “Center for Koldkrigsstudier”, hvortil der blev knyttet en bestemt forsker på grund af vedkommendes politiske orientering.

Center for Koldskrigsstudiers stiftelse:
Bent Jensen, som var leder af Center for Koldkrigsstudier på SDU, har en baggrund som historiker med speciale i Sovjetunionen og Den Kolde Krig. Politisk har han bevæget sig fra venstre mod midten, men han har også haft sympatier til højrefløjspolitiske synspunkter. Han var eksempelvis gæstetaler ved Dansk Folkepartis grundlovsmøde i 2002 og stemte ved folketingsvalget i 2001 på DF som en protest mod mediernes behandling af Pia Kjærsgaard. Bent Jensen var også medstifter af den borgerlige tænketank CEPOS i 2004. Han har selv sagt, at han ikke er “helt ude på højrefløjen”, men har flyttet sig fra venstre til midten.

Det interessante ved “Center for koldskrigsstudier” er ikke det politiske ærinde, som jo nærmest må siges at være deklareret forholdsvis åbent. Det interessante er kvalitetsbedømmelsen.- Peer review-processen ved centret  følger traditionelle  kriterier, som typisk fokuserer på originalitet og relevans, men en stringent, systematisk refleksion over forskerens normative positioner og værdipræmisser fremgår ikke som  standard.

Denne artikels efterlysning af et myrdalsk/webersk videnskabssyn kan forekomme søgt, da dette ideelle udgangspunkt ikke nyder udbredelse  ret mange steder i det hele taget. Det bemærkselsesværdige er imidlertid, at Instituttet er oprettet på et højreorienteret politisk initiativ med udvælgelsen af fx. Bent Jensen som dagsordensættende “forsker”.  Når studerende på insituttet har trådt deres barnesko dér, kan det sætte sig blivende spor – som for eksempel hos Adam Holm fra DR’s “Kampen om Historien”.

 

Tanken om den  værdineutralitet kan vise sig bekvem, fordi men med objektivitetstro kan undlade at belyse det samme emne fra flere sider.

 

Efter denne lille udflugt er vi tilbage til emnet: Neutraliteten som skalkeskjul  for politisering uden modsigelse. Med ord og vendinger som “videnskaben viser”, “evidens” og “objektivitet” indskrænkes rummet omkring de postulerede sandheder, så andre lige så lødige vinkler udelades som mindre lødige eller “uvidenskabelige”.

 

Partipressen

Jeg voksede op med Lollands Tidende ( V), Ny dag (S) og Lolland-Falsters Folketidende (nærmest Konservativ).  Både emnevalg og vinkling adskilte aviserne fra hinanden.  På Landsplan havde vi Aktuelt, Berlingske og Politiken. Dengang med hvert sit erklærede politiske ståsted.

Men nu har vi fået et “neutralistisk DR”.  I min ungdom forlangte Ombudsmanden – så vidt jeg husker – at alle spidskandidater fik lige meget taletid ved de direkte udsendelser. Men også reportagen skulle give de små partier udenfor midten lige så meget plads som de magtforsvarende partier.

Modstykket: værdibaseret sprogbrug

Denne artikel er ikke tænk som et revolutionært marxistisk modstykke til den værdiløse/ værdifrie “fremstilling af virkeligheden”. Hvis man vil forsvare nykeynesiansk økonomisk politik, er man nærmest liberal.

Nymarxistisk analyse behøver ikke være revolutionær. Men marxisme er – måske inspireret fra USA – blevet et fyord, som det er kriminelt at bruge. I det omfang, udskamningen af Karl Marx er lykkedes, fritages mennesker fra i den almindelige dannelse at stifte bekendtskab med hans værker, selv på et ret overfladisk niveau.

Underligt nok fremstilles heller ikke Friedmans neoliberale økonomi som noget, for han vedkendte sig jo et politisk ærinde.

På samme måde er det helt skelsættende opgør mod enevældig brutal magtudøvelse ved den franske revolution 1789 og dermed beskyttelsen  af individet mod magtudøvernes tilfældige indfald også gledet ud af vores almindelige værdigrundlag, selv om det ellers kunne have været set som demokratiets krumtap.

 

 

 

___________________________________________

Litteratur

 

 

Bachrach  and Baratz “Two faces of Power”, “The Art of Non-decision Making”  https://mesopolhis.fr/wp-content/uploads/2022/03/Bachrach-and-Baratz-two-faces-of-power.pdf

 

Enzensberger, Hans Magnus: Til forræderiets teori. https://www.alternativt.eu/til-forraederiets-teori-af-hans-magnus-enzensberger

 

Hume, David: “A Treatise of Human Nature” 1789

 

Kant, I : “Kritik der reinen Vernunft” https://de.wikipedia.org/wiki/Kritik_der_reinen_Vernunft

 

Myrdal G.-  “The Beam in our Eyes” http://tankona.free.fr/myrdal1968.pdf  

 

Weber, Max: “Die ‘Objektivität’ sozialwissenschaftlicher und sozialpolitischer Erkenntnis, 1904″