Af Mikael Hertig
Cand. scient. pol., folkepensionist
Sønderborg

Det ventes at  tage op til et  halvt år at svare

Den 24. juni skrev jeg til Sophie Løhde som citeret nedenfor. Efter godt to uger kom der den reaktion:

Din henvendelse til Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har modtaget din henvendelse med bilag af 24.
juni 2025 og 26. juni 2025 vedrørende kommunernes overholdelse af artikel 16, 18 og 19 i databeskyttelsesforordningen.
Ministeriet forventer at vende tilbage til dig vedrørende din henvendelse inden 6 måneder fra modtagelsen.
Med venlig hilsen

Min henvendelse  af 24. juni

 

 

Indenrigsminister Sophie Løhde
Indenrigsministeriet
Sendes per mail

Hvordan vil du sikre at bestemmelserne i GDPR om Berigtigelse, Adgangsbegrænsning og Videre orientering til andre myndigheder faktisk efterleves i kommunerne? GDPR atiklerne 16, 18 og 19.

Min erfaring som partsrepræsentant er, at bestemmelsen yderst sjældent efterleves. Derved tilsidesættes vigtige retsgarantier og
garantiforskrifter

Det er problematisk af mange grunde. Det følger af andre forvaltningsretlige principper, at bebyrdende forvaltningakter skal hvile på  et sandfærdigt grundlag. Efter teoribogen er det lige ud ad landevejen. Men sådan er det ikke.

Når forvaltningen modtager en begæring om at få en påstand berigtiget, skal den med det samme gå i gang med at undersøge, om dens egen eller borgerens påstand er verificerbar: “Vokset op med vold i hjemmet til daglig”, og borgeren skriver: “Hverken jeg eller andre, herunder familiemedlemmer, er nogensinde blevet slået i mit barndomshjem”, står den ene påstand overfor den anden.
Efter GDPR træder bestemmelsen om anvendelsesbegrænsning straks i kraft. Kommunen kan vælge at strække våben eller give borgeren medhold, hvorefter påstanden slettes på den sådan måde, at det noteres. Den kan også vælge at indsamle yderligere informationer for at nå til en retvisende konklusion. I granskningsperioden gælder artikel 18 om anvendelsesbegrænsning. Hvis nu påstanden har stor betydning for afgørelsen, vil det indebære, at der kan opstå opsættende virkning.

Men mange kommuner er dels pressede af mange sager, og dels kan det tænkes, at beslutning og konklusion allerede er truffet, før afgørelsen formelt træffes. Det er jo normalt i dansk forvaltningsret, at fuldbyrdelsen finder sted straks efter vedtagelsen af afgørelsen.  Kort sagt – selv i sager, der opleves meget krænkende og bebyrdende fuldbyrdes der konsekvent med det samme. Opsættende virkning unde nogen form kan opleves generende.

Ankestyrelsen fortolker bestemmelsen i Kommunestyrelseslovens  § 48, stk. 1 således, at den ikke kan behandle klagesager
 vedr GDPR.

Borgeren er så henvist til Datatilsynet, hvis sagsbehandlingstid er på omkring 6 måneder.  Datatilsynet kan kun afprøve, om kommunen ha behandlet berigtigelse og anvendelsesbegrænsning korrekt.  Den hypotetiske konstruktion her kan så resultere i, at Datatilsynet giver borgeren medhold. Mere kan den vel næppe, og hvad kan man bruge det til?  Kommunen og borgeren får så på det tidspunkt brev fra Datatilsynet og kan så klage til Ankestyrelsen. Ministeren har sikkert fantasi til  at forestille sig, at sådanne absurde forløb ikke findes. Det gør retssikkerheden set fra borgerside så heller ikke.

I praksis er GDPR i kommunal sammenhæng i strid med EU-retten dermed i praksis sat ud af kraft. Derfor er et  initiativ påkrævet, måske bare med en ændring af KST § 48

Jeg vil gerne stå til rådighed  for drøftelser mv  i den anledning. 

Venlig hilsen

Mikael Hertig
Mågevænget 12 st 22
6400  Sønderborg