Nationaløkonomi som politisk afledningsmanøvre

 

af Mikael Hertig, cand. scient. pol

 

Definition: Samfundsøkonomi er politisk

Definition her: Hvor betegnelser som nationaløkonomi og makroøkonomi  i vore dage nok beskæftiger sig med et samfunds økonomi, men ud fra neoliberal, objjektivistisk  tilgang, er det -karakteristisk for samfundsøkonomi som anvendt her karakteristisk, at emnet er, hvilken økonomisk politik der er bedst for samfundet i det lange løb.

 

Tag værdipræmisserne med

 

Emnet er nødvendigt. For den daglige debat om økonomisk politik er druknet i teknikaliteter, pseudovidenskabelighed og defokusering fra centrale emner. Værdipræmisserne udelades i lange og brede baner.

I tiden er det typisk, at der  slet ikke foretages eller  samfundsøkonomiske analyser af konkrete politikker.

Forslag: Udvidet barselsorlov til familier, der har født tvillinger

Et konkret eksempel på et samfundsøkonomisk tilgang ses i borgerforslaget om forlænget barsel for flerbarnsfødende..  Det tager sig ud som en løsning på et problem. Her er det problemsiden, det handler om.  Den rutinemæssige fremstilling af en konkret politisk forslag handler om finanslovsmidler. For det skal jo finansieres. Herved forstås, at der skal kunne findes penge til det på finansloven og dets overslagsår.  Men der regnes ikke på de øvrige konsekvenser. Både for den offentlige sektors driftsregnskab på indtægtssiden ogm udgiftssiden. (Cost-benefit) kan indgå afledte konsekenser på beskæftigelse, familieliv osv.

 

Manglende videnskabelig formidling

 

Hvor man møder politikere i deres fremlæggelse kan finde på at tage tilløb til at argumentere samfundsøkonomisk, findes der meget lidt samfundsøkonomisk fremstilling på universitetsniveau – eller også formidles den ikke overhovedet i dem almindelige politiske trummerum.

Man kan således se almindelig nationaløkonomi mere som en måske nødvendig styringsdisciplin, men også som en gevaldig politisk afledningsmanøvre.

 

 

Jernbanen

 

Et område, hvor samfundsøkonomi kunne belyse den politiske virkelighedsforståelse på en helt anden måde, handler om transport. Hvor den nuværende politik transportområdet er markedsbestemt, kunne en omlægning til jernbane. DSB og banelegemet er indrettet efter en markedsmodel, hvor det driftsøkonomiske står centralt, og hvor den samlede klima- og transporteffektivitet i det lange løb ikke indgår med nævneværdig vægt i de politiske planer og overvejelser.

 

Litteratur

https://lex.dk/samfunds%C3%B8konomi?gad_source=5&gad_campaignid=20438764510

https://da.wikipedia.org/wiki/Samfunds%C3%B8konomi

 

Mikael Hertig er cand.scient.pol. og folkepensionist
Bor i Sønderborg
Tlf 27 24 47 00