Jeg er vel eenig med min Herre udi den Post, at Examina ere nyttige i Henseende til dem, som skal antages til Embeder: Jeg holder alleene for, at man maa giøre Forskiel paa Embeder, og at man ikke altid ved et foregaaende Examen kand udforske enhvers Beqvemhed til en Bestilling. Ved Examen kand nogenledes erfares Dygtighed til Academiske eller Skole-Embeder, skiønt dog ikke tilfulde. Thi man kand deraf udforske, om en er selv lærd; men ikke, om han haver Gaver til at lære andre. Prøven er endnu meere usikker med Dommere og Advocater. Man kand af en Times Forhør erfare, om en haver vel studeret udi Lov og Forordninger; men ikke, om han vil blive en god Dommer: Man kand mærke, om han haver erhvervet Juridisk Lærdom; men ikke, om han er begavet med Juridisk Skiønsomhed. Thi mangen een kand være forsynet med det prægtigste Testimonio af Examinatoribus, og dog blive saa slet Dommer, at man lige saa gierne kand underkaste sin Sag Tærning-Spill, som en saadan Mands Dom. Jeg vil ikke tale om Ærlighed, som er en Dommers fornemste Reqvisitum, hvilken ved en Dags Prøve ingenlunde kand udforskes. |331Allermindst kand dette have Sted i Henseende til Advocater: Thi een kand paa sine Fingre vide alle Love og Forordninger, og dog være ubeqvem til at agere den ringeste Sag. Erfarenhed viser ogsaa, at, hvorvel Dommere og Advocater have et og det selv samme Studium, den beste Advocat dog kand blive den sletteste Dommer, ligesom den beste Dommer kand blive den sletteste Advocat. Her udfordres derfore adskillige Slags Prøver; nogle paa een, og nogle paa en anden Maade; Nogle kand giøres paa en Dag, ja paa en Time; andre derimod ikke uden i Tidens Længde: Nogle ved et eeneste simpelt Examen; andre ikke uden ved fleere. En Handverksmand, en Konstner, en Musicus &c. kand vise Prøve paa sin Dygtighed ved et eeneste Mesterstykke. Naar en Skoemager for Exempel giør engang til Prøve et net Par Skoe, er jeg forvisset om, at han er Skomager: Naar en Skildrer engang giør et konstigt Portrait, veed jeg, at han kand giøre fleere; Og, naar en Musicant eller Sanger, synger eller spiller med Færdighed et ubekiendt Stykke, tvivler jeg ikke om, at han jo er Musicus. Men udi Embeder vil et eeneste Examen ingen Forsikkring give om Personens Dygtighed. Jeg haver viset, hvi man ved et simpelt Forhør ikke kand udforske, om en vil blive en god Dommer eller Advocat. Det samme kand og siges om en Prædikant eller Præst. Til at udforske eens Duelighed til saadant Embede, udfordres meere end en Slags Prøve; hvilket ogsaa efter dette Lands Love i Agt tages: Thi først forsøges ved Spørsmaal at erfare eens |332Læsning; dernest ved en Prøve-Prædiken exploreres hans Gaver. Thi, ligesom een kand være Grund-lærd, og dog være ubeqvem til at prædike; saa kand ogsaa een for engang holde en hærlig Tale, uden man kand være forsikkred om, at han selv veed hvad han siger; saasom han med en Lomme-Prædiken kand for engang giøre store Figurer, saa at man kand sige, at det er ikke ham selv som prædiker, men alleene, at han er Echo af en anden Prædikant, hvis Tale han med Grace samt Oratorisk Maal og Gebærder reciterer. Jeg haver i min Ungdom kiendt en Orator, der ingen offentlig Tale kunde holde, førend han havde spiset en Skaal Grød, som hans Søster tillavede for ham, saa at det maatte heede: ingen Grød, ingen Prædiken. Ligeledes er det med visse Prædikantere, hvilke ikke kand prædike uden efter Forskrift, og uden de ere forsynede med Lomme-Prædikener eller andres Arbeyde. Af en eeneste Prøve-Prædiken kand derfore ikke erfares en Mands Lærdom eller Beqvemhed til Præste-Embedet. Det er jo bekiendt, at visse Personer smidde Prædikener for andre, som med Grace udføre dem i Cathedra, og derved holdes at have aflagt Prøve, skiønt Prøven alleene haver bestaaet udi at recitere Concipisternes Ord, som de selv ikke have forstaaet. Her maa da spørges: Hvorledes kand man da sikkerst gaa til Verks for at udforske en Persons Beqvemhed til det Embede, som han søger? Jeg haver forhen viset, at Prøverne maa være adskillige efter Embedernes Natur og Egenskab, item, at man undertiden kand saadant ud|333forske ved et Examen, men at man undertiden behøver fleere. Til Præste-Embeder behøves tvende Examina, som forhen er sagt, og som her nøye i Agt tages. Til Dommer- og Advocat-Embeder derimod haver man ladet sig nøye med et eeneste Forhør, og det samme Slags for begge; da der dog udfordres meer end et simpelt Examen, item, at Prøverne skee paa differente Maader efter Embedernes differente Natur og Beskaffenhed. En Advocats Lærdom og Theorie kand vel ved Forhør og Spørsmaal exploreres: men det vil ikke forslaae; thi den grundlærdeste Jurist kand blive den sletteste Advocat. Der behøves derfore tilligemed et andet Examen, som er meest tilforladeligt; nemlig, at han giør Prøve ved at plaidere nogle Sager for en Ret: Thi, hvis han forholder sig vel udi een eller tvende Sager, kand man være forvisset om, at han kand udføre fleere, og at han vil blive en beqvem Advocat. Begge Slags Prøver ere i saa Maade fornødene, men det sidste meere, ja saa meget meere, at man i visse Maader kunde undvære den første Prøve. Til at udforske eens Beqvemhed til et Dommer-Embede; udfordres ogsaa meer end en eeneste Prøve. Examen, som skeer ved Spørsmaal er her ogsaa fornødent, ja meere fornødent end for en Advocat, saasom man af Theorie og Læsning nogenledes kand erfare en Dommers Duelighed, men ingenlunde en Advocats, som bestaaer alleene udi Praxi. Men saadant Examen vil dog ey heller forslaae; saasom man ved Prøver, som skeer ved Spørsmaal, ingen |334Kundskab kand erhverve om en Persons Skiønsomhed og Ærlighed. Her behøves derfore en anden og meere decisive Prøve, som bestaaer derudi, at man forsøger, hvorledes en Dommer vil forholde sig udi Praxi. Saadant kand skee, ved at lade Personerne gaae Gradviis frem, fra et mindre Collegio til et større, fra en Under-Ret til en Over-Ret, saa at det eene kand være et Seminarium for det andet. Ved dette Middel kunde for Exempel hæves den Vanskelighed, som en og anden Gang møder, naar Høyeste Ret med værdige Lemmer skal forsynes. Man kand i mine Tanker udi saadant Tilfælde ikke tage Feyl, naar man efterforsker, hvo der med største Honneur i nogle Aar haver siddet udi den Subalterne Ret, nemlig Hof-Retten. Var saaledes fornødent, at samme Subalterne Ret bestoed af et anseeligt Tall af fornemme unge og vederhæftige Personer, hvormed forefaldende Vacancer udi Høyeste Ret kunde suppleres: Og kunde ingen beqvemmere dertil være end unge gagerede Hofmænd, hvis Forretninger ved Hoffet foraarsage ikke megen Hovedbryden. Virkningen deraf blev denne: At 1) ingen uden han havde studeret, søgte om at blive enten Hof-Junker eller Cammer-Junker, naar han vidste, at til saadanne Embeder udfordredes andet end simple Complimenter og Opvartninger. 2) At Høyeste Ret derved ikke alleene med værdige Lemmer kunde forsynes, men end ogsaa med Stands-Personer illustreres. Til Academiske Embeder giøres gemeenligen Prøve ved offentlige Disputationer, hvilke dog ingen Prøve ere; |335thi man kand deraf ikke see, om en er lærd, eller om han er beqvem til at lære andre; men alleene, at han haver talent, og er øvet udi en Slags Figt-Konst. Ligesaa lidet derfore som man kand dømme af en Figtmesters Behændighed, om han vil blive en god Soldat, saalidt kand man af en Disputatz dømme, om en vil blive en beqvem Academisk Lærer. Hvis da Disputatores alleene blive kiendte værdige til Academiske Lære-Embeder, flyde deraf adskillige U-leyligheder, saasom Erfarenhed viser, at de allerlærdeste Mænd og beqvemmeste Lærere ere ofte mindst beqvemme til at disputere. Man giør sig værdig undertiden til samme Værdigheder og til samme Embeder ved adskillige Slags Prøver. Thi, ligesom udi de gamle Græske Gymniske Leege nogle ved Behændighed, andre ved Styrke; nogle ved Rap-Renden; nogle ved at brydes med hinanden, erhvervede de samme Æres Kroner: saa maa ogsaa her udfordres adskillige Slags Specimina. Saaledes maa een, der søger en Theologisk Profession, vise Prøve ved GUds Ords grundige Kundskab og Forklaringer over den Hellige Skrift: Een der søger en Physisk og Philosophisk Profession, ved probable Gisninger udi Physiske og Philosophiske Materier: Een der vil være Mathematicus, ved Mathematiske Demonstrationer: Og een der vil være Historicus, ved nette og ordentlige Historiers Forfattelse. De alleene, som søge Rhetoriske og Dialectiske Professioner, kand giøre Prøve ved Disputationer. Hvis derimod af alle, som søge Academiske Professioner, udkræves en Slags Prøve, |336gaaer det til ligesom man udi Handverker vil fordre et Slags Mesterstykker: Ex. gr. byde Skræddere, Skomagere, Tømmermænd og Muurmestere at giøre deres Mesterstykke udi Malning og Skilderier. Min Herre seer her af mine Tanker, at jeg holder for, at der til Embeder og Forretninger behøves adskillige Slags Prøver, og undertiden meere end een til det samme Embede; og, hvis man endelig vil betiene sig af et Examen alleene, at det da maa være saadant, som giver meest Oplysning: saaledes, at een der søger et Lære-Embede, kand examineres ved Spørsmaal; Een der vil være Advocat, kand giøre Prøve ved at agere nogle vanskelige Sager; Og een, der vil være Assessor udi en høy Ret, maa gaae Grad-viis frem. Jeg forbliver &c.