Misinformation eller desinformation?

• Misinformation: Misinformation er usande, vildledende eller fejlagtige oplysninger, som videregives til en modtager.
• Desinformation: Desinformation er bevidst vildledende information, hvis formål er at tiltrække og overbevise mange modtagere. I modsætning til misinformation er desinformation intenderet, dvs. spredes bevidst og vel vidende at informationen er forkert.

 

Mona Juul, formand for Det Konservative Folkeparti:

 

»Det her papir er ikke offentligt tilgængeligt – men alle burde se de her tal. Vi har et problem! Her er tallene: Bag næsten hver andet drab eller drabsforsøg står en ikke-vestlig indvandrer. Hvert andet! Det er helt vanvittigt! De udgør 11 procent af befolkningen i Danmark. Vi har alt for længe givet kriminelle udlændinge alt for let spil. Mette Frederiksen har haft magten i snart syv år. Vi har hørt den hårde retorik. Men der bliver ikke leveret. Senest blev vi lovet en udvisningsreform, men den er slet heller ikke stram nok. Det er et skridt i den rigtige retning, ja. Men slet ikke nok. Før valget foreslog vi flere opstramninger, så vi kan udvise flere kriminelle udlændinge. Det er der brug for. Vi har i sidste uge foreslået en reform af narkotikalovgivningen. For narkotika og vold hænger sammen, og også her hænger regeringen i bremsen. Vi har brug for en omfattende opstramning. Vi har brug for at være konsekvente. Vi vil ikke ha’ det her i vores land!«

 

af Mikael Hertig, efterkommer og sympatisør. Cand scient. pol. seniorfusker.

 

Optakt

I min egen fantasiverden forestiller jeg mig, at de konservatives rådgivere med Søren Vandsø og Simon Lyngsø i spidsten har næret et ønske om, at Mona Juuls profil skal stå skarpere og tydeligere i den politiske konkurrence om at stå stærkere og mere markant på den racehygiejniske dagsorden, der hærger blå blok og dens nærmere omgivelser.  Efternavnene på de to minder mig om forholdet mellem vand og dråber. Det leder mine fantasier i retning af Victor Klemperers “LTI”, Det tredje riges sprog. Han bruger sproget som de små dråber arsenik, der forgifter sproget i en stadig forråelsesproces. 

 

Monas falske kriminalitetsbilleder: misinformation eller desinformation?

 

Kriminalitet handler om at straffe adfærd, der ligger langt udenfor samfundets normer. . Hvis “24/54   der er dømt for drab eller drabsforsøg, tilhører kategorien »ikke-vestlige indvandrere eller efterkommere«, kan man jo se lidt nærmere på det. Der er tale om  24 observationer, ikke en stikprøve.  Det  er et øjebliksfoto af  en lille  gruppe mennesker, der er blevet dømt.

Vi taler om 24 personer blandt omkring 650.000 mennesker   svarende til  1  ud af 27.000. Det er  ikke en kriminalitetsrate, for de 24 er ikke en stikprøve– Størrelsesforholdet skal med i betragtning. De samme 24 personer præsenteres udfra racehygiejnisk ærinde  som »næsten hvert andet drab eller drabsforsøg«. Ærindet er at ville karakterisere en  beskrivelse af en ikke-dansk  befolkningsgruppe med tanke på mellemøsten og islam.

Hvem er »de ikke-vestlige«?  Betegnelsen  omfatter mennesker fra en meget stor del af verden: Mellemøsten, Afrika og store dele af Asien. Japanere, kinesere, koreanere, sydamerikanere, indere og filippinere tæller med (se listen i bunden af artiklen)

Mona Juul retter indirekte tanken  mod mellemøstlig kultur  når hun skriver om »kriminelle udlændinge«, Hun slutter med: »Vi vil ikke ha’ det her i vores land!« Hun adrersserer nogle få af de mange nationaliteter, der gemmer sig under den brede statistiske betegnelse. Der er en klar politisk sammenhæng mellem den statistiske kategori og den langt snævrere forestilling om, hvem »de ikke-vestlige« er.

 

Hvad siger statistik om kriminalitet?

 

Hvordan bliver “kriminalitet” til “statistik”? Mellem handling og  dom ligger en lang række led: ide, plan, handling, opdagelse, anmeldelse, politiopmærksomhed, sigtelse, efterforskning, tiltale og dom.

Hvis forskellige befolkningsgrupper udsættes for forskellig grad af kontrol eller politiopmærksomhed, kan det  også påvirke den kriminalitet, der bliver registreret. Det er her, spørgsmålet om etnisk profilering og institutionel bias bliver relevant.

Statistik over registreret kriminalitet  er ikke et komplet fotografi af den kriminalitet, der faktisk foregår. Der kan godt være en reel overrepræsentation og samtidig være en skævhed i den måde, kriminaliteten bliver opdaget, registreret og retsforfulgt på. De to vinkler udelukker ikke hinanden.

Kriminalitet opstår ikke i et socialt tomrum. Mennesker lever i familier, lokalsamfund, skoler, arbejdspladser og forskellige former for fællesskaber. Når mennesker oplever marginalisering og udelukkelse fra de almindelige fællesskaber, kan der opstå små fællesskaber udenfor  med egne normer, loyaliteter og moral. I nogle af disse miljøer kommer normerne  i konflikt med samfundets almindelige normer og straffeloven.

Integration  kan ikke måles  ved statsborgerskab, fødested eller statistiske  kategoreri. Integration er en proces. tilhørsforhold, sociale relationer, uddannelse, arbejde, deltagelse, anerkendelse og oplevelsen af at høre til i det samfund, man lever i. Hvis mennesker systematisk oplever at blive betragtet som fremmede, ses det som udstrødelse fra føllesskabet,.

Vi bør spørge: »Hvad er der sket mellem dem og os i det samfund, vi lever i?« Hvilke unge mister forbindelsen til det almindelige fællesskab? Hvornår sker det? Hvorfor sker det? Hvilke fællesskaber søger de derefter? Hvordan udvikler disse fællesskaber deres egne normer? Hvordan modvirker vi, at  kriminalitet bliver en del af identiteten i de udstødtes fællesskaber?

Hvis vi virkelig vil forebygge kriminalitet, må vi forstå de sociale processer, der producerer den. For hvis vi kun ser på de 24 personer, der står nederst i den statistiske kæde, risikerer vi at overse den proces, der førte dem derhen. Så kommer vi måske til at diskutere konsekvenserne igen og igen uden rigtigt at forstå årsagerne.

________________

 

Liste over  ” Ikke- Vestlige lande”

Danmarks Statistiks »ikke-vestlige lande«

Europa:
Albanien, Bosnien-Hercegovina, Belarus (Hviderusland), Kosovo, Moldova, Montenegro, Nordmakedonien, Rusland, Serbien, Tyrkiet og Ukraine.

DST’s klassifikation indeholder desuden historiske betegnelser som Jugoslavien og Sovjetunionen, som naturligvis kan forekomme i ældre befolkningsregistre, samt andre historiske statsbetegnelser.

Afrika:
Alle afrikanske lande er ikke-vestlige. Det omfatter derfor bl.a. Algeriet, Angola, Benin, Botswana, Burkina Faso, Burundi, Cameroun, Den Centralafrikanske Republik, Comorerne, Den Demokratiske Republik Congo, Republikken Congo, Djibouti, Egypten, Elfenbenskysten, Eritrea, Eswatini, Etiopien, Gabon, Gambia, Ghana, Guinea, Guinea-Bissau, Kap Verde, Kenya, Lesotho, Liberia, Libyen, Madagaskar, Malawi, Mali, Marokko, Mauretanien, Mauritius, Mozambique, Namibia, Niger, Nigeria, Rwanda, São Tomé og Príncipe, Senegal, Seychellerne, Sierra Leone, Somalia, Sudan, Sydafrika, Sydsudan, Tanzania, Tchad, Togo, Tunesien, Uganda, Zambia og Zimbabwe.

Syd- og Mellemamerika samt Caribien:
Alle lande i denne region er ikke-vestlige. Det omfatter bl.a. Argentina, Bolivia, Brasilien, Chile, Colombia, Costa Rica, Cuba, Den Dominikanske Republik, Ecuador, El Salvador, Guatemala, Guyana, Haiti, Honduras, Jamaica, Mexico, Nicaragua, Panama, Paraguay, Peru, Surinam, Trinidad og Tobago, Uruguay og Venezuela samt de øvrige caribiske lande og territorier, som DST registrerer i denne gruppe.

Asien:
Alle asiatiske lande er ikke-vestlige. Det betyder bl.a. Afghanistan, Armenien, Aserbajdsjan, Bahrain, Bangladesh, Bhutan, Brunei, Cambodja, Filippinerne, Forenede Arabiske Emirater, Georgien, Indien, Indonesien, Irak, Iran, Israel, Japan, Jordan, Kasakhstan, Kina, Kirgisistan, Kuwait, Laos, Libanon, Malaysia, Maldiverne, Mongoliet, Myanmar, Nepal, Nordkorea, Oman, Pakistan, Qatar, Saudi-Arabien, Singapore, Sri Lanka, Syrien, Tadsjikistan, Taiwan, Thailand, Turkmenistan, Usbekistan, Vietnam og Yemen – samt de øvrige asiatiske lande og områder, som DST registrerer.

Oceanien:
Alle lande i Oceanien bortset fra Australien og New Zealand er ikke-vestlige.