Mikael Hertig: Magtadskillelsen som demokratiets udspring.

Kom og deltag. Mikael Hertig fortæller og dikskuterer med udspring i den franske revolution forholdet mellem individ og system som element i demokratisk tænkning.

 

 

Torsdag  18. juni i multikulturhuset. kl. 16.00

 

 

Den framsle revolition og uafhængighedserklæringen har sat dagsorden for det oprindelige forfatnings- og demokratibegreb.

Den bærende tanke var, at  det svage individ ikke længere skulle udsættes for rde- og byfogeders tilfældige krænkelser og forgodtbefindende..

Jo mere indgribende krænkelser, et menneske udsættes for: frihedsberøvelse, vold, henrettelse etc., des klarere skal lovhjemlen være, og des større krav stilles der tiil fair rettergang.

Mikael Hertig,. der er cand. scient.pol og speciaiseret i forvaltningsret, tager pulsen på demokratiets tilstand.

 

Tilmelding er ikke nødvendig.

 

 

https://lex.dk/

 

Så kommer vi til min oversættelse af Hans Magnus Enzensberger:

 

“Til Forræderiets Teori” – af Hans Magnus Enzensberger

Spørgsmål om grundloven og magtadskillelseslæren

1: Hvem, bestemmer domstolenes bevillinger
2: Hvem udnævner dommere
3: Er politi (under justirsministeren og dermed regeringen) og anklagemyndigheden adskilt
4: Hvem udnævner det nævn, de behandler klager over politiet

5Hvorfor er det folketinget, der godkender hver enkelt ansøger om dansk statsborgerslab
(udøvende eller dømmende magt)

6 Hvem påser, at satserne i lovgivningen til underhold for den, der ikke kan forsørge sig selv, ligger på et niveau, der gør det muligt at leve et sparsommeligt, og respektabelt liv? Domstolene?

Ved nævn forstår man myndighedsorganer, der erstatter domstole ved rekurs og anke. Er disse domstolslignende organer sådan sammensat, at de to modstående parters interesser er ligeligt repræsenteret?